Sikkerhed i Zoom

I  TestHuset har vi fokus på sikkerheden.

Vores kursusplatformsudbyder, Zoom, har i den seneste tid været nævnt i medierne grundet nogle uheldige sikkerhedsbeslutninger. Efter et grundigt review har vi besluttet os for at holde fast i dem indtil videre.

Dog holder vi os løbende opdaterede på udviklingen hos vores leverandører, og har truffet følgende foranstaltninger for at undgå udfordringer:

På vores kurser:

  • Alle webmoduler kræver forhåndstilmelding.
  • På selve modulet bliver du sat i kø, hvorefter TestHuset lukker de tilmeldte ind.
  • Alle webmoduler er præ-arrangerede og hverken dit eller TestHusets undervisers Personal Meeting ID benyttes.

På vores webinarer:

  • Alle webinarer kræver forhåndstilmelding.
  • Ved selve webinaret låses der for adgang 5 minutter efter start, hvorefter ingen kan tilgå webinaret, uanset om man har linket.
  • Video, mikrofon og chat-funktionenerne er slået fra for deltagere på vores webinarer og Q&A-funktionen bliver monitoreret således at uønsket indhold undgås.
  • Webinarer er præ-arrangerede og hverken dit eller TestHusets undervisers Personal Meeting ID benyttes.

Derudover følger vi altid gældende sikkerhedsforskrifter.

Har du spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at tage kontakt på info@testhuset.dk eller +45 44 979 979