På kun 3 dage fik Jabra en praktisk tilgang til hvordan hele teamet kunne arbejde med softwaretest i et agilt setup

Baggrunden

Jabra er en del af GN-gruppen og er i dag de eneste, der producerer headset/ speakerphones til fritids- og professionelt brug, samt høreapparater under samme tag. Deres fokus er på at gøre lyden bedre i alles liv.

Jabra har en afdeling kaldet Software Engineering, som udvikler forskellige produkter og består af 6 scrum teams. De startede så småt deres agile rejse tilbage i 2014 og har optimeret deres måde at arbejde på lige siden. Mange områder fungerer optimalt i deres dagligdag, men behovet var nu kommet til, at kigge på den måde man arbejder med test og kvalitetssikring i de agile teams.

Jabra – Lyd der er designet til dig! 

Behovet

Afdelingen Software Engineering havde brug for kompetencer til at arbejde mere effektivt og til at forstå hvordan de forskellige teammedlemmer, både udviklere, forretningsfolk og testere vil kunne bidrage til en bedre proces og tænke kvalitet ind fra starten.

De havde et ønske om, at alle profiler skulle få en fælles forståelse, når der tales om test og ikke mindst kvalitet i agilt setup. Ambitionen var at nedbryde den traditionelle silotankegang og lave en transformation mod at skabe high performance teams.

”Kursusforløbet var spot-on i forhold til vores transformation mod at skabe fælles teams frem for den typiske silotankegang, samt at begynde at tænke kvalitet ind fra starten af”.

Kasper Hansen, Manager for softwaretest i Jabra.

Tilgangen for TestHuset

TestHuset leverede et kursusforløb over 3 dage (Agile Testing for The Whole Team), hvor deltagerne fik en praktisk tilgang til teorien inden for agil test. Kurset blev bygget op som en iteration, hvor man gennemgik de forskellige aktiviteter i iterationen. På kurset lærte deltagerne blandt andet:

  • Hvordan test passer ind i agile projekter
  • Hvordan hele teamet bidrager til succes med;
  • At understøtte udvikling med forretningsvendte test og teknikker som BDD og ATDD
  • Effektiv testautomatisering
  • Udforskende test
  • Hvordan det agile mindset fungerer med fokus på test, herunder værdier og principper som kan supportere ændringen af kulturen i teamet.
  • Hvilke testtilgange man kan bruge i agil kontekst, og hvordan de adskiller sig fra traditionelle projekter
  • Hvad man som tester i teamet kan bidrage med for at blive en værdsat del af teamet

På kurset deltog minimum én tester og én udvikler for hvert af de 6 scrum teams, så alle roller og teams var repræsenteret på kurset.

Resultatet

Kurset gav Jabra et skub i den rigtige retning på deres agile rejse og bragte dem et skridt nærmere mod at få nedbrudt de traditionelle silotankegange i organisationen. Medarbejderne fik over de 3 dage en bedre forståelse af værdien af en fælles indsats omkring test og kvalitetssikring, samt inspiration til hvilke tiltag der kan gøres for at forbedre dette.

Næste skridt for Jabra er at få udbredt det lærte i organisationen, hvilket deltagerne i første omgang skal gøre, ved at løbende implementere forbedringstiltag i deres teams. Det er desuden planen at flere medarbejdere skal på samme kursus for at opnå de samme kompetencer.

På kun 3 dage fik Jabra en praktisk tilgang til hvordan hele teamet kunne arbejde med softwaretest i et agilt setup Baggrunden Jabra er en del af GN-gruppen og er i dag de eneste, der producerer headset/ speakerphones til fritids- og professionelt brug, samt høreapparater under samme tag. Deres fokus er på at gøre lyden […]

Tags: Agile / Produktion